Tennisalbue.

Lene Kjeldbjerg 50 år fra Galten

Sosuhjælper.

Jeg fik i november 2015 kendskab til akupunkturklinik Viiernfeldt igennem en veninde. På daværende tidspunkt havde jeg gået med en tennisalbue i et par måneder. I september havde jeg, hos min læge fået en blokade, som kun havde en virkning i kort tid.

I november besøgte jeg akupunkturklinik Viiernfeldt første gang, og fik en enkelt behandling. Denne behandling tog de værste gener.

I januar/februar kom smerterne dog tilbage, og jeg tog igen kontakt til Jesper. Denne gang fik jeg 5 behandlinger, fordelt over 4 dage i træk. Efterfølgende har jeg ikke haft ondt i albuen……overhovedet. Så tøv endelig ikke, jeg har kun alt positivt at sige.

Lene.

 

 

Børnemigræne og køresyge.

Helle Nielsen fra Kjellerup.

Jeg har en datter på 11 år, som i mange år har kæmpet med køresyge og migræneanfald (børnemigræne).

Vidste hun, at vi skulle på en længere køretur, blev hun mut og ville helst sidde forrest, fordi hun vidste, at hun ellers ville blive skidt.

Vi forsøgte os bla. med armbånd fra apoteket (seaband), og de hjalp da også i en vis grad, men langt fra nok.

Da hun så oven i dette, også begyndte at få mere voldsom hovedpine end tidligere, og vi efter et par lægekonsultationer fik at vide, at det højest sandsynligt var børnemigræne, så syntes vi ikke, at blot det at skære ned for sukkeret og op for væsken, var nok.

Anfaldene blev ved med at komme ca. 1-2 gange om måneden.

Så besluttede vi os for, at besøge Akupunkturklinik Viiernfeldt, og se om akupunktur kunne gøre en forskel.

I okt. 2016, fik hun første behandling.

Min datter var lidt nervøs, da nåle ikke er det hun har haft det største kendskab til. Men Jesper formåede, at berolige hende hurtigt. Hun måtte selv vælge om hun ville ligge ned, eller sidde op i en dejlig lænestol med mig ved sin side. Jesper viste endog på sig selv, hvordan han satte nålene i. Det hele gik rigtig godt, og var hurtigt “overstået”, så vi tog hjem med en god fornemmelse i maven, gode råd og vejledning omkring kost, og et tilbud om at komme igen og få en 5. turs behandling, simpelthen for at få det bedste resultat. Blev der noget i mellemtiden, ændringer af en slags, skulle vi blot tage kontakt til Jesper.

Vi fik bestilt tid til en 5. turs behandling, som min datter gennemgik i løbet af 1. uge, og hun kom ud på den anden side med et super resultat.

Siden behandlingerne i nov. 2016, har hun ikke været køresyg, og hendes migræne har kun vist sig et par gange, med begyndende hovedpine ved aftenstid, og vi har fint kunnet tage det i opløbet.

Vi har været meget tilfredse med forløbet og Jespers behandling, vi følte os trygge og supergodt vejledte.

Vi vil helt sikkert benytte Akupunkturklinik Viiernfeldt igen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Vores bedste anbefalinger herfra.

Helle.